Detaljeret fertilitetsudredning for mænd og kvinder – lær om din reproduktive sundhed

  • Fertilitet
  • Fertilitetsbehandling
04 Sep 2025
Doctor examining ultrasound image on monitor in medical office

Fertilitetsudredning for både mænd og kvinder

Fertilitetsudredning kan være et vigtigt første skridt, hvis du vil kende din nuværende fertilitetsstatus. Uanset om man er klar til at starte fertilitetsbehandling, ønsker at planlægge graviditet i fremtiden, eller blot er nysgerrige på, hvordan fertiliteten ser ud, kan en udredning give værdifuld viden.
Nedenfor kan du læse mere om fertilitetsudredningen på Maigaards private fertilitetsklinikker i Aarhus og Odense.

Fertilitetsudredning hos Maigaard

Mange henvender sig til os med bekymringer om ufrivillig barnløshed eller relaterede fertilitetsudfordringer, såsom uregelmæssig menstruation hos kvinden, nedsat sædkvalitet hos manden eller spørgsmål om fertilitet efter tidligere graviditeter.
Hos vores private klinikker tilbyder vi en grundig fertilitetsudredning, der giver et klart og samlet overblik over din nuværende fertilitetsstatus. En fertilitetsudredning kan være et vigtigt grundlag for at vurdere mulighederne for videre udredning og for at planlægge det videre forløb med henblik på at opnå graviditet.
En fertilitetsudredning hos vores privat fertilitetsklinik er ikke kun relevant for dig, der oplever udfordringer med at blive gravid, men også for dig, der ønsker indsigt i din fertilitet, uanset om du overvejer behandling nu eller på et senere tidspunkt.
Efter analysen modtager du en professionel og individuel vurdering af din fertilitet fra en af vores speciallæger. Lægen gennemgår resultaterne med dig, forklarer eventuelle udfordringer og rådgiver om relevante muligheder.
Det kan for eksempel være videre udredning, behandling med henblik på at opnå graviditet, fertilitetsbevaring eller andre helbredsmæssige overvejelser, afhængigt af dine behov og mål.

Fertilitetsudredning for kvinder – hvad indeholder undersøgelsen?

Læs mere om prisen for en fertilitetsundersøgelse for kvinder hos Maigaard.

Kvinders fertilitet afhænger af flere faktorer, herunder ægreserven, hormonbalance og livmoderforhold. Ved en fertilitetsudredning hos os får du en omfattende vurdering baseret på både blodprøver og ultralydsscanning.
Vores fertilitetstjek for kvinder hos Maigaard omfatter disse centrale trin:

1. AMH-blodprøve – vurdering af ægreserven og fertilitetspotentiale

Vurderingen starter med en AMH (Anti-Müller-Hormon)-blodprøven kan tages for at vurdere en kvindes ægreserve som led i en fertilitetsvurdering. Denne tages minimum 2 dage forud for samtalen for at sikre at vi har modtaget svaret til konsulationen.
AMH produceres af små follikler i æggestokkene og giver en indikation af, hvor mange æg der er tilbage. Prøven vurderer ikke æggenes kvalitet, kun antallet. Den udføres som en simpel blodprøve fra armen og kræver ingen særlig forberedelse.
Prøven kan tages på et hvilket som helst tidspunkt i menstruationscyklussen, da AMH-niveauet generelt er stabilt.

2. Vaginal ultralydsscanning af livmoder og æggestokke

Den vaginale ultralydsscanning giver detaljerede billeder af livmoder, æggestokke og slimhinde.
Under scanningen vurderer fertilitetslægen blandt andet antallet af små follikler i æggestokkene (antral follicle count, AFC), som sammen med AMH-blodprøven giver et samlet billede af ægreserven. Derudover vurderes livmoderens opbygning og slimhindens tykkelse, hvilket kan identificere forhold, der har betydning for muligheden for at opnå graviditet.
Undersøgelsen udføres med en tynd ultralydsprobe, som forsigtigt føres ind i skeden . Den tager typisk 5–10 minutter og opleves af de fleste som uproblematisk, selvom let ubehag kan forekomme.

3. Samtale med fertilitetslæge

Afslutningsvist haves en personlig konsultation med en af vores fertilitetslæger. Under mødet gennemgås din medicinske historie samt eventuelle tidligere testresultater, og de mest hensigtsmæssige næste skridt for din individuelle situation drøftes. Sammen planlægger vi udredningen og diskuterer, hvad der kan være relevant for dig.

4. Samlet medicinsk vurdering af din fertilitet

Lægen giver under samtalen en professionel vurdering baseret på prøver, scanning og samtale, hvilket sikrer, at du kan træffe informerede beslutninger.

Fertilitetsudredning for mænd – vurdering af sædkvalitet og fysisk sundhed

Tjek prisen for en fertilitetsundersøgelse for mænd hos Maigaard.
Mænds fertilitet vurderes primært ud fra sædkvalitet og sundhedstilstand. Hos Maigaard tilbyder vi en faglig, tryg og diskret udredning som består af flere trin:

1. Aflevering af sædprøve

Sædanalyse er en central del af fertilitetsudredningen for mænd hos Maigaard og fokuserer på at vurdere sædkvaliteten.
Prøven bør tages efter 1-2 dages seksuel afholdenhed.

2. Sædanalyse og vurdering af sædkvalitet hos mænd

I sædprøven vurderer fertilitetslægen følgende nøgleparametre:

  • volumen
  • pH
  • sædkoncentration
  • total sædcelleantal
  • bevægelighed
  • morfologi
  • vitalitet

Hvide blodlegemer og antisperm-antistoffer bliver også undersøgt for at opdage infektioner eller immunfaktorer.

3. Personlig lægelig vurdering og rådgivning

Efter analysen modtager du typisk en professionel vurdering af din fertilitet fra en af vores speciallæger via telefon, som gennemgår resultaterne, forklarer eventuelle udfordringer og rådgiver om næste skridt, herunder muligheder for at opnå graviditet, fertilitetsbevaring, sæddonation eller andre helbredsmæssige overvejelser, afhængigt af dine mål.

Fertilitetsudredning for mænd med sædanalyse.

Vil du vide mere?

Læs mere om vores fertilitetsbehandlinger og besøg Sundhed.dk for generel information om fertilitet, eller kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål om fertilitetsudredning

Hvor lang tid tager en fertilitetsudredning?

En fuld udredning tager som regel under 1 uge afhængigt af planlægning, til du har den endelige vurdering.

Hvad sker der efter en fertilitetsudredning?

Hos Maigaards private klinik kan du, efter udredningen, booke tid til smatale hvis du ønsket at opstarte i behandling og planlægge næste skridt ud fra din cyklus eller dine ønsker.

Kan jeg få en fertilitetsudredning, selvom jeg ikke prøver at blive gravid nu?

Ja, mange vælger at få en vurdering, selvom graviditet først er planlagt til senere. Det kan hjælpe med at træffe beslutninger i god tid om hvor længe man kan vente eller om der er andre overvejelser man bør have sig.

Gør en fertilitetsudredning ondt?

Nej, de fleste oplever kun mildt ubehag ved blodprøvetagning og scanning.
De procedurer, vi anvender, er skånsomme, og alle patienter får detaljeret information undervejs, så de føler sig trygge.