Kunstig befrugtning med IVF behandling i Odense
IVF, står for In Vitro Fertilisation (reagensglasbefrugtning). Det betyder, at dine modne æg tages ud af æggestokken, befrugtes i laboratoriet og dyrkes i Embryoskop på vores klinik i Odense.
Chancen for at opnå graviditet ved IVF behandling afhænger især af din alder. Overordnet set har gruppen af kvinder under 40 år dobbelt så stor chance for at opnå en blivende graviditet ved kunstig befrugtning, i forhold til gruppen af kvinder, der er mellem 40 og 46 år.
Reagensglasbefrugtning tilbydes især:
- Ved aflukkede æggeledere.
- Ved tidligere graviditeter uden for livmoderen.
- Ved endometriose.
- Når du ikke er blevet gravid efter 3 forudgående inseminationsbehandlinger.
Er du som kvinde 39 år eller mere, kan det være en fordel at overveje kunstig befrugtning og straks begynde med IVF behandling for at øge chancen for en graviditet.
Hvordan foregår en IVF behandling?
Kunstig befrugtning forgår ved udtagning af æg ved en IVF behandling, der sker ved hjælp af ultralydsskanning gennem skeden. Ved hjælp af et nålestyr, der monteres oven på ultralydsproben, kan man føre en tynd nål gennem skedevæggen op til æggestokkene, hvor folliklerne er placeret.
Gennem nålen suges follikelvæsken ud. I laboratoriet finder embryologerne æggene i follikelvæsken. Det er en proces, der kan følges på en skærm under ægudtagningen.
Oplægning af æg sker to til fem dage efter ægudtagningen. I forbindelse med ægoplægningen, kommer vi med råd om, hvorvidt der bør oplægges 1 eller 2 befrugtede æg tilbage i livmoderen. Er der overskydende æg, dyrkes de alle videre til blastocyster (dyrkning i fem dage). Er blastocysterne af god kvalitet, bliver de frosset ned til senere brug.
De nedfrosne blastocyster anvendes igen til kunstig befrugtning, hvis der ikke er opnået graviditet med de friske æg. Det øger således den samlede chance for graviditet ved en IVF behandling. Det betyder også, at vi nedsætter antallet af hormonstimulationer og ægudtagninger.
Gratis uforpligtende samtale i Århus eller Odense?
Hvis du overvejer en fertilitetsbehandling i Århus eller Odense, er du velkommen til at kontakte os. Så kan vi aftale en tid til en uforpligtende gratis samtale, hvor vi kan mødes og tale om mulighederne for fertilitetsbehandling.
Det har ingen betydning, om I allerede har gennemgået udredning eller behandling tidligere. I fællesskab skal vi nok finde den form for behandling, der er den rigtige i jeres situation.
Du kan booke tid hos vores sekretær på telefonnummer Århus: +45 86 10 13 88 Odense: +45 65 91 44 48. Se telefontider i bunden af skærmen.
Skal vi kontakte dig/jer?
Alternativt kan du udfylde nedenstående formular med dine/jeres oplysninger - dette vil hjælpe os med at forstå din/jeres situation bedre og sørge for at rette vedkommende kan kontakte dig/jer.
Når formularen er sendt til os, vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at drøfte dine muligheder og besvare eventuelle spørgsmål, der måtte være. Vi svarer altid hurtigst muligt, og ofte inden for samme døgn.
Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt. Vi ser frem til at hjælpe dig med at opfylde dit ønske om at blive forælder.
Felter markeret med en * skal udfyldes