Frysecyklus

Når dine nedfrosne embryoner bruges i et nyt behandlingsforsøg

Silhouette of a butterfly with wings spread on a beige background
Social Freezing og Ægnedfrysning af ubefrugtede æg hos Maigaard Fertilitetsklinik

Hvad er en frysecyklus?

En frysecyklus er en fertilitetsbehandling, hvor vi lægger et tidligere nedfrosset og optøet æg (blastocyst) op i livmoderen. Før ægoplægningen skal livmoderslimhinden  være tilstrækkeligt opbygget, så den er klar til at tage imod ægget.

Oplægning af fryseæg

Der finde følgende 3  måder at forberede kroppen til en ægoplægning i en frysecyklus:

Naturlig cyklus: Her følger vi udviklingen af din cyklus med scanninger, så vi kan planlægge ægløsningstidspunktet og den efterfølgende ægoplægning. Denne metode indebærer minimal hormonbehandling, som nogle kvinder foretrækker. Det kræver en regelmæssig cyklus og muligvis flere scanninger og der kan være en lidt større risiko for aflysning ved denne behandling i tilfælde af at cyklus ikke går som forventet.

Stimuleret cyklus: Denne metode tager udgangspunkt i den naturlige cyklus men med lidt ekstra hormoner. Dette kan være en god løsning, hvis du har en uregelmæssig cyklus eller at der vurderes behov for yderligere opbygning af livmoderslimhinden.

Substitueret cyklus: I en substitueret cyklus gives østrogen i form af tabletter. Denne metode overtager din egen cyklus og bruges ved uregelmæssig cyklus eller i cyklus lige efter en ægudtagning. Efter at du taget østrogen i ca. 12 dage kommer du til en scanning. Når slimhinden er klar, suppleres behandlingen med progesteron i 5 dage hvorefter der laves en ægoplægning.

 

Fertilitetsbehandling i Århus og Odense uden ventetid

Optøning og transferering

Selve ægoplægningen kalder vi for en transferering, og det er en enkel og ofte smertefri procedure, i forlængelse af en gynækologisk undersøgelse.
De fleste æg (ca. 95 %) overlever optøningen og kan bruges til oplægning.

Efter ægoplægningen får du vejledning i medicin og tidspunkt for graviditetstest.

Priser på Frysecyklus

Frysecyklus

Oplægning af æg i frysecyklus 10.500 DKK Afbrudt fryse-cyklus 1.500 DKK

Ofte stillede spørgsmål om Frysecyklus

Hvad er en frysecyklus?

En frysecyklus er en fertilitetsbehandling, hvor man får lagt et tidligere nedfrosset æg (blastocyst) op i livmoderen. Ægget optøs og lægges op på det tidspunkt, hvor livmoderslimhinden er bedst modtagelig.

Hvordan ved jeg, hvilken frysebehandling jeg skal have?

Det vurderes i samråd med lægen, hvilken metode der passer bedst til dig. Valget afhænger bl.a. af din cyklus, dit hormonniveau, og om du for nylig har været igennem en ægudtagning.

Hvad er forskellen på naturlig, stimuleret og substitueret cyklus?

Naturlig cyklus: Din egen cyklus følges med scanninger – kræver regelmæssig menstruation.

Stimuleret cyklus: Let hormonbehandling understøtter en naturlig cyklus.

Substitueret cyklus: Medicinsk styret cyklus med hormoner – anvendes bl.a. lige efter ægudtagning eller ved uregelmæssig eller manglende cyklus.

Hvornår kan jeg starte en frysecyklus efter en ægudtagning?

Du kan starte med det samme i en substitueret cyklus, men ønsker du en naturlig cyklus, skal du vente til næste menstruation.

Hvor mange scanninger skal jeg have i en frysecyklus?

Antallet afhænger af behandlingsformen:

Naturlig og stimuleret cyklus: typisk 1–3 scanninger

Substitueret cyklus: som regel én scanning omkring dag 12

Hvor længe varer en frysecyklus?

Forløbet varer normalt 2–3 uger fra cyklusstart til ægoplægning, afhængig af behandlingsformen.

Hvor stor er chancen for, at ægget overlever optøning?

Ca. 95 % af de nedfrosne æg overlever optøningen og kan anvendes til ægoplægning.

Er frysebehandling mindre effektiv end en "frisk" ægoplægning?

Nej, frysebehandling giver i dag samme eller i nogle tilfælde bedre graviditetsrater end frisk oplægning, især hvis det udføres under optimale forhold.

Gør ægoplægningen ondt?

Nej i langt de fleste tilfælde er der ingen smerter forbundet med en ægoplægning – det minder om en almindelig gynækologisk undersøgelse og tager kun få minutter.

Hvornår kan jeg tage en graviditetstest?

Du får besked på dagen for ægoplægning, men typisk tages testen 11–14 dage efter oplægningen.