Endometriose og fertilitet

En udbredt lidelse, der kan påvirke graviditetschancerne.

Endometriose og fertilitet - en udbredt lidelse, der kan påvirke graviditetschancerne

Endometriose og fertilitetsbehandling

Hvad er endometriose?
Endometriose er en godartet, men ofte smertefuld underlivslidelse, der primært rammer kvinder i den fødedygtige alder. Tilstanden opstår, når livmoderslimhindevæv vokser uden for livmoderhulen og sætter sig fast i æggestokkene, bughinden, tarmene eller blæren. I nogle tilfælde kan slimhindevævet også vokse i livmodervæggen, hvilket kaldes adenomyose.

Ved menstruation bløder endometriosevævet ligesom slimhinden i livmoderen, hvilket kan føre til blodansamlinger (endometriomer), arvævsdannelse og sammenvoksninger. Disse kan blokere æggelederne og være en årsag til nedsat fertilitet eller barnløshed.

Hvorfor opstår endometriose?
Den præcise årsag til endometriose er ikke fuldt klarlagt, men forskning peger på flere mulige forklaringer:

  • Tilbagestrømning af menstruationsblod gennem æggelederne til bughulen.
  • Spredning af celler via blod- eller lymfesystemet.
  • Genetiske og immunologiske faktorer, da sygdommen ses hyppigere i nogle familier.

Endometriose og fertilitetsbehandling
Hvis der er diagnosticeret endometriose ved en kikkertundersøgelse (laparoskopi), og der er et ønske om graviditet, kan fertilitetsbehandling være nødvendig. Behandlingsmulighederne afhænger af sygdommens omfang:

  • Let endometriose: Hvis æggelederne fungerer normalt, kan insemination (IUI) være en mulighed.
  • Moderat til svær endometriose: Her anbefales IVF behandling eller ICSI behandling, da sammenvoksninger og arvæv kan forhindre æggeledernes funktion.

Kirurgisk behandling af endometriose
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne endometriosevæv operativt før fertilitetsbehandling, især hvis:

Smerterne er invaliderende.
Der er dannet store blodansamlinger (endometriomer) i æggestokkene.
Da operation kan medføre tab af sundt æggestokkevæv, vurderes behovet nøje i hvert enkelt tilfælde.

En hyppig, men ofte uopdaget lidelse
Endometriose skønnes at ramme cirka 10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder. Mange kvinder lever med sygdommen uden at vide det, mens andre oplever symptomer i mange år, før diagnosen stilles.

Hvis du har mistanke om endometriose eller oplever fertilitetsproblemer, kan en undersøgelse være det første skridt mod en målrettet behandling.

Hvad gør Maigaard til Maigaard?

Hurtigt Resultat

At stifte familie bør ikke udsættes. Vores erfarne team sikrer, at du kan påbegynde din behandling, så snart du er klar. Med avancerede teknikker giver vi dig de bedste forudsætninger for at opnå et positivt resultat hurtigere end mange andre steder.

Ægte omsorg

Hos Maigaard bliver du mødt med ægte omsorg og forståelse. Vi tager hånd om dig gennem hele forløbet og hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger. Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål og støtte dig undervejs. Tillid er kernen i vores arbejde, og vi sætter en ære i den relation, vi opbygger med vores patienter.

Pålidelig behandling

Vi tager os tid til at sikre, at vores patienter forstår alle aspekter af behandlingen, fordi viden skaber tryghed. Uanset om det gælder priser, procedurer eller succesrater, kan vores patienter have tillid til, at vi altid sætter deres tryghed og behandlingsresultater i første række.

Kontakt os

Udfyld formularen her, så kontakter vi dig for at drøfte dine mulighede for behandling og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Vi er her for at hjælpe

[gravityform id=”1″ title=”true”]