Endometriose​

Endometriose er en godartet underlivslidelse, der mest giver symptomer i den fertile alder.

Tilstanden er kendetegnet ved at livmoder slimhindevæv sætter sig fast andre steder end i livmoderhulen. Endometriose ses ofte i æggestokkene, i bughinden, på tarmene og ved blære. Slimhindevævet kan også sætte sig i livmodervæggen (adenomyose). Der hvor endometriose vævet har fæstnet sig, opstår der blødninger ved menstruation men der kan også være blødninger midt i cyklus. Der hvor der er blødninger kan der komme blodansamlinger (endometriomer) men der er også ofte arvævs dannelse. Arvæv og sammenvoksninger kan forhindre fri passage gennem æggelederne og dermed være årsag til infertilitet.

​​Det er ikke helt klarlagt hvorfor nogle kvinder får endometriose. Spredning af livmoderslimhinde væv kan opstå i forbindelse med menstruation, hvor menstruations blodet føres gennem æggelederne til bughulen. Det er muligt at celler fra livmoderslimhinden føres gennem blod og lymfekar til andre steder end i livmoderen.

Der kan også være genetiske og immunologiske forhold der forårsager, at endometriose ses hyppigere i bestemte familier.

​Er der konstateret endometriose ved en kikkertundersøgelse af bughulen (laparoskopi), og der er et ønske om at opnå graviditet, kan man i princippet vælge mellem to behandlingsmuligheder (inseminationsbehandling (IUI-H eller IUI-D) og reagensglasbefrugtning (IVF / ICSI)). Hvis der blot er konstateret ganske let endometriose og æggelederne er velfungerende kan der laves IUI. Er endometriosen mere omfattende, er det anbefalingen at der laves IVF/ICSI behandling.

​I nogle situationer er operativ fjernelse af endometriose væv anbefalet inden opstart af infertilitets behandling. Det er især i situationer med invaliderende smerter og hvor der er dannet store blodansamlinger (endometriomer) i en eller begge æggestokke. Ved operation kan der dog fare for, at der mistes rask væv i æggestokkene. Af den grund skal indikationen for operation være klar.

​Endometriose er en hyppig lidelse. Det skønnes, at cirka 10 % af alle fødedygtige kvinder har lidelsen. Mange har lidelsen uden at vide det, andre har haft lidelsen i mange år uden det er opdaget.